RTI Håndboldudvalg siger tak for en forrygende sæson
 
Vi vil gerne sige tak til alle spillere for en rigtig god sæson, hvor I alle har kæmpet for det bedste resultat.
 
Tak til trænere, hjælpetrænere og holdledere for alle de timer, I har lagt i at få holdene godt igennem
denne sæson, og ikke mindst tak til alle forældrene for jeres medvirkning til opbakning i hallen, kørsel til
kampe, vask af tøj, dommerbord og støtte om hvert hold.
 
Alle har været med til at gøre timerne i hallen, både til træning og til kampe, gode, sjove og underholdende.
 
Det var også sæsonen, hvor vores herrehold velfortjent rykkede op i Serie 1, med den afgørende sejr over
Skanderborg Håndbold - Godt gået og stort tillykke med oprykningen!!
 
Vi har i sæsonen taget imod flere nye spillere, b.la. på vores damehold, hvor vi har budt hjerteligt velkommen
til tidligere spillere fra Egebjerg. Uden dem havde vores damehold haft meget svært ved at kunne stille hold,
- så tak for redningen.
 
I de små rækker er der stadig fuld fart på, og vi er glade for at børnene også har mulighed for at starte tidligt
med at begynde at bruge en bold, og få fornemmelsen af foreningslivet. Trille Trolde er stedet hvor de hygger
sig med forskellige lege og boldlege, og der kommer heldigvis flere og flere til lørdag morgen, hvor både børn,
og voksne har et par sjove timer sammen.
Vi tror på mindst lige så mange gode og sjove timer i næste sæson, og at vi får endnu flere spillere trukket til klubben
 
RTI Håndbold ser frem til næste sæson, og husk der er altid brug for frivillige til små og store opgaver så vi
også fremover har et aktivt foreningsliv i lokalområdet.
 
God sommer, vi ses i August smiley - hilsen RTI Håndboldudvalg

 
Riis-Tebstrup IF | Riisvej 28 |Tebstrup| 8660 Skanderborg | post@rti-if.dk