Kamp referater

__________________

U10 Piger Kampreferater
__________________

RTI’s damer øverst på podiet
Efter en weekend med kampe i det nordjyske kan håndboldkvinderne fra Riis Tebstrup Idrætsforening velfortjent kalde sig landsmestre i udendørs håndbold.
 
Af: Camilla Nygaard
 
Tradition tro forlænger Serie 1 damerne indendørssæsonen med at skifte håndboldskoene ud med fodboldstøvler og deltager i DGI’s sommerhåndbold på græs. Som så mange gange før vandt de turneringen og det efterfølgende Landsdelsmesterskab, der giver adgang til Landsmesterskabet. Men denne gang kunne de også trække sig sejrrigt ud af selve Landsmesterskabet og kan nu kalde sig landsmestre i Dame B rækken.
 
Mesterskabet blev afholdt i Onsild ved Hobro den 20.-22. august 2010. RTI stillede i stærk opstilling med Sanne Hald, Henriette Bille, Louise Larsen, Anja Mose, Camilla Nygaard, Mette Hansen, Karen Marie Wells og Kirsten Jensen. Selvom indlogeringen på Hobro Gymnasium og fredagens festligheder stadig hang i kroppen, og holdet kæmpede med skader, regn og udstyr, så blev begge lørdagens kampe vundet i sikker stil.
 
Det var derfor et veloplagt hold, der indtog buffet og dansegulvet til festen lørdag aften i Onsild Hallen. Og kan man feste lørdag aften, så kan man også spille håndbold søndag morgen klokken 09.00. Dog blev første kamp tabt med et enkelt mål, men i de resterende kampe var der ingen slinger i valsen. Godt målmandsspil, kontra og rutine var med til at sikre guldmedaljerne og pokalen, som målmand Sanne Hald modtog på holdets vegne.
 
De nykårede landsmestre sender en stor tak til holdets sponsorere. Her tænkes der især på prinsesse-luftmadrasserne og det ekstra sæt tørre spilletrøjer. Derudover en tak til oste/pølsebord, barskabet, de andre hold og ikke mindst hinanden.


 

__________________

U-10 piger til kredsmesterskab
 
April 2010

U-10 pigerne, hvoraf mange spiller håndbold for første sæson er på imponerende vis gået ubesejret gennem forårsturneringen og med et forspring på 8 point til nummer 2 berettiget til at gå videre til kredsmesterskabet.
 
Kredsmesterskabet foregik i Rask Møllehallerne. Her deltog 10 hold fordelt på 3 puljer i forsøget på at nå Østjysk Mesterskab.
Første kamp fik vi en dårlig start, men kom op på 3-4 i anden halvleg og havde flere gode chancer for at komme helt op, men i stedet, fik modstanderne scoret i sidste minut til slutresultatet 3-5.
 
I anden kamp, var vi oppe mod Daugaard, som vi havde set spille fremragende i den første kamp. Via fantastisk målmandsspil og et godt forsvar holdt vi 2-2 i første halvleg. Daugaard ændrede taktik i 2. halvleg med meget offensivt forsvarsspil. Det havde pigerne ikke noget våben imod – de gav ikke op men tabte kampen 4-6.
 
I Den tredje kamp mod Horsens, blev mønstret lidt det samme, pigerne førte 4-3 ved halvleg, men de havde det svært mod et meget aggressivt forsvar i anden halvleg og tabte kampen 4-6.
 
Holdet viste sin berettigelse til mesterskabet med 3 knebne nederlag, hvoraf det ene var til de senere vindere fra Daugaard. Ligesom der var en række gode præstationer på holdet herunder holdets topscorer Kirstine Svendsen med 11 mål.
 
Der var stor forældreopbakning og både forældre og børn og Lotte Hougaard holdets træner havde en god dag til et meget veltilrettelagt stævne.
Billeder fra dagen
Riis-Tebstrup IF | Riisvej 28 |Tebstrup| 8660 Skanderborg | post@rti-if.dk